Gris

På gaflen, det er jo der, de ender de fleste af dem. Men se lige Nuserberg, med den snavsede tryne, der ligger der, og hyggesover på 'eat09'.

Med et par billetter i lommen, havde jeg sat Andrea stævne ved hovedindgangen til Øksnehallen i dag. Klokken halv elleve ankom jeg med et blød sving, smed TrilleNyx fra mig, og kom i tanke om at billetterne stadig hang på opslagstavlen med vigtigheder. Derhjemme.

Så da Andrea drejede ind på pladsen, måtte jeg lige en tur tilbage. Efter billetterne.

Ved indgangen blev vi modtaget med gratis vand, ost og pose. Og det med vandet var et godt indslag, for selvom jeg står oprejst i dag, har jeg stadig tendens til at blive varm på panden. Og flere ture frem og tilbage over broen, havde ikke gjort tendensen mindre.

Vi er pæne mennesker med køkulturen i orden, og vi kom også fint til de forskellige steder, men til tider måtte man alligevel undre sig lidt. En frisk bemærkning om, 'byens bedste værtshus, mon lå her?', blev lidt småmopset ignoreret, og gjorde ryggene bredere. Og så var øllet lige dér, ikke engang af det bedste. Faktisk virkede det, som det var gået alt for langt udover sin bedste tid.

Til gengæld var der gang i chilien, og jeg blev brændt af på den tilbundsgående og grundige måde. Heldigvis var der både ristet rugbrød med rygeost, og Nimbs gode chokolademælk lige indefor rækkevidde. Puha, tre dødningehoveder var måske lige en kende for friskt for mig.

Jeg har bekendte i oliebranchen, og her faldt jeg pladask for hele tre forskellige. Mynte. Wauw! Mandarin. Slurp! Og grøn citron. Uhm, lækkert! Desværre, kom jeg til at brænde pengene af på dansk gin, så jeg må en tur omkring forretningen på et senere tidspunkt.

Ved A XOCO-standen befandt jeg mig lige pludseligt i første række foran fade med rækker af fyldt chokolade. Det var guf, men ideen med sjove smagstilsætninger, er for længst set hos Bojesen, der beskedent holdt sig til en himmelsk nougat, samt en lækker mørk chokolade, lige da min vej faldt forbi. Summerbird bød på mandler i flere udgaver og mini flødeboller, så det var jo bare at lukke øjnene, og drømme sig tilbage til fødselsdags-fredagen på Herman.

Jow-jow, vi er glade grise, og tro da endelig ikke at det er slut endnu.