søndag den 23. august 2009

Højmesse med dåb

Der blev sunget så smukt, og velsignet blev vi alle, hver på sin måde. Og lille Max blev døbt. Bagefter blev vi budt til fest og fornøjelse med den godeste mad og dejlige vine. Kaffe og kager med navnetræk i flere farver, kom også på bordene, mens solen skinnede på kastanietræerne udenfor, og snakken gik i de nymalede stuer.

Mere kan man vist ikke forlange af en dejlig dag i familiens skød.

Flere festlige timer efter, står Bjørnen og jeg i fællesskab, og tømmer en søndagsåben Irma i Torvegade for bagekartofler, flåede tomater, koteletter og fire dåser tun på tilbud.

Og efter endnu en stund, er vi hjemme igen, og nyder de åbne vinduer, samt de manglende håndværkere.

Så står det til mig, lader vi bare freden hvile over både land og by resten af denne solrige søndag.

3 kommentarer:

Jannie sagde ...

Tillykke meed dåbsbarnet. Skønt med en hyggelig dag sammen med familien.

Skribenten sagde ...

Tillykke med dåben.

Håndværkerne er heldigvis væk i weekenden,ellers ville det da være helt ulideligt.

God mandag kh
Henriette

Sifka sagde ...

Hej Jannie, tak skal du have, og velkommen til bloglandet, jeg kan se på din side, at du er helt nyudsprungen:)

Hej Henriette, jo tak, det var hyggeligt. Jeg tror faktisk at det er første gang.

Og håndværkere, nævn ikke ordet;)