søndag den 13. september 2009

¿Qui?

Hvem har lånt mit eksemplar af 'Dagbog fra Bolivia'? Efter cirka fem timers filmfordybelse med Benicio del Toro som Che Guevara, slår det mig. Bogen er væk. Hvem lånte den engang?

Jeg er gået om bord i søndagen med så stor ivrighed, at jeg godt kunne fordoble tiden. Jeg bobler af lyst til at gribe til alle mulige sysler. Strikketøjet har ligget stille alt for længe. Brødbagningen trækker i lysten. Lure lidt i bagebøger efter gode ideer til Kagekalaset, måske med en afstikker i julebogen. Der er mere film i maskinen, og måske var der også noget med noget hjemmearbejde, hvis nu jeg lige fik tid til det.

Og dog...

I stedet tager jeg en dyb indånding, og lukker mig sammen om mit mantra, for jeg balancerer på en kant, hvor jeg ikke bør befinde mig. Hvor søvnen er urolig, og tårerne stiger, som når månen trækker tidevandet.

Derfor tager jeg et skridt af gangen, og bevæger mig forsigtigt hen, hvor lysten styrer, og panikken sover trygt i forvisning om, at vi når, det vi når, og husker at fornøje os, mens det står på.

Det er vel også det, der er meningen, nu når det er søndag.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Oui- det er dét der er meningen :-)

Pernille på 1. sagde ...

Yeps det er vigtigt at lytte til sit indre og tage det i et tempo hvor man kan følge med, vi skal nok nå det vi skal nå.

Klem