Bjørnen & Badehætterne.
En dag var det altså slut med Bjørnens tyktarm. Den måtte fjernes og der skulle sørges for bedøvelse både før, under og efter. Bjørnen blev tilsat en lind strøm af beroligende lallevand. Godt det samme, for det betød, at hans tidsfornemmelse skred så meget, at det, der faktisk varede en times tid, af ham blev opfattet som 5 minutter, eller der omkring, som han senere udtrykte det.
Han var godt afpillet, men hans tynde pilegren af en rygrad, som ingen af os forventede ville volde problemer, var genstridig, og der blev derfor prikket en del. Bjørnen våndede sig, men rent verbalt var der gang i den.
Efterhånden blev stemningen en smule anspændt, men Bjørnen, der jo befandt sig i begivenhedernes absolutte centrum, løftede taget med følgende udmelding:
"Nu, hvor vi alligevel allesammen har badehætter på, skal vi så ikke hellere ta´ i Badeland??".
1 kommentar:
Galgenhumor, eller...
Mon Bjørnens mor ikke kunne mærke en smule varme indeni, da ungen klarede at sende sådan en bemærkning afsted, mens hun stod der med bævende moderhjerte.
Jeg håber, at han er kommet sig, og at humoren er intakt, det gør livet lettere at håndtere.
Og så har jeg igen i dag fået en mail retur, du må ha kigget på systemerne, ellers kan jeg jo aldrig sende dig små hilsner andre steder end her :-(
Send en kommentar