lørdag den 28. april 2007

Fra stilk til skål.

For anden gang i år bliver jeg fristet til en gang ovnbagt rababerkompot. Første gang valgte jeg den helt enkle opskrift med rabarber i snit + rørsukker og derefter ind i ovnen.

Denne gang udvidede jeg recepten med kanelbark og vaniljestænger i store stykker, og så ind i varmen. Der blev tyktflydende, sursød saft i overflodsskud. Det bli'r gemt til en senere lejlighed. Til en klat is, dryp til en kage eller ??

Vi skal have det lidt nemt i dag, så vi napper kompotten til et stykke godt rugbrød og en god, lille lunet delle eller to, tre måske...


3 kommentarer:

Anne sagde ...

Kompot og delle, det er godt, og så med en tyk skive rugbrød med koldt smør på, uhm :-)
Kylling og kompot, det er nu også godt!

Jeg har købt et bundt rabarber i dag, måske bliver det til en lille kage i morgen, med sorte vanilleprikker og tung marcipan.

Jeg har sendt dig 2 mails i dag, er de kommet frem?
Nyd resten af aftenen.
KH Anne

Anonym sagde ...

Det er første gang jeg hører om rabarber som tilbehør til delle:-)
Æblemos har jeg fået serveret til, og det var ganske udmærket.
Men jeg kommer til at prøve det en dag.

Sifka sagde ...

Ja tak, Anne jeg har fået dem og har svaret:-)

Judith, det smager dejligt, og så er det lidt syrligere end æblemos.
Dejligt du kigger ind her :-)