Fri(i)dag?
Denne vaskebunke og resten af dens familie ligger på rad og række på gulvet og venter på deres tur i maskinen.
Jeg holder fri i dag, men først er der som sagt vasketøjet. Der er også noget med en sjat opvask, et badeværelse og en kattebakke.
Når der så alligevel er sat ild under den gryde, kan støvsugeren vel også blive luftet lidt? Måske skal moppen ud og svinge?
Pudse vinduer? Blanke ruder er så pæne, men så er der jo alt træværket udenom vinduerne. Og hvad så med paneler og døre?
Njahh, jeg må lige ind og strikke en pind eller to, mens jeg tænker over det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar