Hul i gennem...

... perlerne og tråden glider føjeligt, næsten. Jeg har ikke rørt tængerne længe og det kan mærkes, men Dovenbjørnen rør på sig og det er det væsentlige.

Det, der tager mest tid i processen er, for mit vedkommende, afstemningen af former og farver. Selve samleriet synes jeg ikke er så svært, når man altså lige ser bort fra at jeg lige p.t. er ude af form.