Rusten i rutinen.
Det var min sene dag i dag. Efter flere måneders fravær er jeg i gang med min første uge på fuld tid og jeg kan mærke at jeg er lidt rusten, men det blir bedre efterhånden.
Træt er jeg, men i dag skal jeg heldigvis ikke tænke på køkkentjans og madlavning for, der vanker sushi når Bjørnen kommer hjem senere på dagen. Det blir godt med en wasabi-soja blanding, der får det til at brænde langt op i bihulerne. Næsen skal svinge og øjnene dugge. Ingefæren skal rense ganen og bane vej for den blide fisk og skabe fryd i madcentret. Dertil Kusmis grønne med ingefær og lime. Det blir så godt.
2 kommentarer:
Jeg elsker wasabi - når det føles som om toppen af hovedet er ved at ryge sig en tur.. uhmmm! Vi er alle vilde med sushi her i familien - der var endda det år vi spiste det til jul (midt i regnskoven i Australien). Desværre sker det alt for sjældent, at det kommer på bordet :-/
Sofie, det må da ha været noget af en oplevelse!
Send en kommentar