Gudhjemmedrømme.

Lige nu ville jeg gerne være her. Sidde på en tagterrasse med et glas jordbærvin med is og mynte.

Spille med lånte kort fra disken nedenunder og tæve Bjørnen i Kasino, men han er skarp og vinder måske de fleste gange.

På en skorsten i nærheden sidder, hver dag en måge og skrååler op, sikkert om livet på Østersøen. Solen hænger højt på den blå himmel, der hvælver over det brægende Fårebjerg i vores værelses baghave.

Jeg vil sidde på samme bjerg og vente på at solen går ned for fuldt blus for øjenene af mig og bagefter vandre ubekymret tilbage til det rum, hvor vi spiste rigtigt rædselsfulde romkugler, som blev siddende i sanserne længe efter, at de var røget i skraldespanden.

Jeg vil stå i det lille køkken og smøre lækre madpakker til en kommende udflugt, mens jeg indvendigt nærmest græder madglæden ud af kroppen, fordi naboværelset spuler selvindsamlede gyldne, kanelduftende kantareller til ukendelighed, under hårdt, hurtigtrindende vand.

Jeg vil sidde I en anden baghave , hvor de ikke har kortspil liggende, men serverer velduftende te og små kager. Lyserød glasur og hvide kniplinger. Her huses også god kunst, og andre malerier fra samme hånd, kan også nydes på det nærtliggende kunstmuseum.

Jeg vil tilbage, for jeg skal hente den gyldne tråd af forventningsglæde til fremtiden, som jeg ufrivilligt måtte efterlade, liggende ensom på gaden, midt i al solskinnet.