søndag den 15. juli 2007

Forbløffende søndag.

Jeg blev helt og aldeles glædeligt overrasket over det gode vejr, der tonede frem bag ruderne. I går talte vi om alle de lyse sommeraftener, der bare er forsvundet ud i det grå, men nu er der måske håb forude?

Morgenen lagde ud med avislæsning og bagefter en tur i køkkenet, hvor en tunsalat fristede.

Jeg åbnede ganske forsigtigt et par dåser tun, men efter den tid det nu ta'r for tunduftmolekylerne, at bevæge sig ind under næsen på katten, stod nattegudinden i køkkenet med indsmigrende kattelyd.



Majskolber fra forleden blev skrabet og kernerne kom ned i en skål og blandet med friskhakket puløg. Tunen, der havde dryppet af, blev findelt og en potefuld lagt i godteskålen til nattegudinden, og så var der fred et par minutter.

En smule mayonaise, salt, peber og paprika blev blandet i salaten og endnu en gang hakket purløg drysset over.

Vi kunne nu sætte os til pladen med Kusmite, den med blomsterne, frisk brød, krydderurtesmør, skivet tomat og citron.

Hvad resten af dagen tilbyder, vil vi glæde os til.





Ingen kommentarer: