Ribserier.
Rakler af ribs ribbes støt og roligt.Veninden har ladet fuglene få først, men der er stadig rigeligt tilbage.
Jeg var, efter omstændighederne, tidligt på færde i morges, og var i det lokale supermarked for at indkøbe sukker til de forskellige projekter jeg skal ha' fra hånden i dag. Jeg købte også lidt eddike, for hvis nu...
Hjemme igen pakkede jeg ud og fik opvasken af vejen. En lille bakke solbær blev renset og overhældt med aldivodka og indlemmet i samlingen af vodkaessenser.
Nu er det ribsenes tur. Og der er mange, så det kommer til at tage tid. Jeg skyller og ribber, skyller og ribber. Tanker kommer og går, mens de røde ædelstene befries for grønt. Udser mig et mål, når frem og trykker pause...
3 kommentarer:
Uhm, ribssaft var det bedste saft man kunne få, dengang man var lille.....det er det sikkert endnu :-)
Jeg bliver nok nødt til, at lave lidt gele til julens komme
Aii altså hva' det med vodkaessenser?
Man køber vodka i aldi og hælder den over diverse urter eller bær. Så står det en tid og bliver til velsmag - forhåbentlig;)
Send en kommentar