Gensyn med duft.
Jeg hviler fysikken og gør det godt i selskab, af gode film. Jeg er lige blevet færdig med 'Parfumen, Historien om en morder'. Det er en film, hvor ikke bare øjnene, men også næseborene står på stilke.
Mens jeg så den, arbejdede min næse på højtryk, og jeg bed mærke i flere lugte omkring mig. Hænderne duftede af Savon de Marsailles, den med grøn te, strikkepindene lugtede af messing, selv ugebladet - det nye Femina, der lå på puffen, kunne jeg lugte. Småkagerne i skålen, osv.
Det er en nydelig film lavet over Patrick Süskinds bog med samme titel. Jeg har læst den mange gange, men jeg har aldrig tænkt nærmere over slutningen, førend Veninden stillede sig kritisk an, da vi var på bio for at se filmen kort efter præmieren.
Nu kan jeg selvfølgelig ikke frigøre mig fra hendes bemærkninger fra dengang, og jeg må indrømme at jeg stadig er hende svar skyldig. Hvad f..... er meningen??
Om et kvarters tid viser de Stanley Kubricks 'Barry Lyndon' fra 1975 på Sveriges TV 2. Den slutter klokken kvart over et, så det bli'r alt i alt en lang filmaften.
4 kommentarer:
Det lyder da til at være en man skal se, fik aldrig læst bogen... det kan selvfølgelig nåes endnu!
(Dine strøg over håret har hjulpet, jeg har det lidt bedre og håber meget snart på mulighed/tid til at komme forbi)
Det lyder spændende med "Parfumen, historien om en morder". Jeg har ikke hørt eller læst om den før.
Jeg har også set filmen. Jeg synes det var en smuk, men også bizar oplevelse.
Håber du har restitueret dig med alle de film og ikke har alt for firkantede øjne.
For en million år siden læste jeg bogen, kunne ikke lide den, og har derfor aldrig set filmen, men en regnvejrsdag måske.
Kunne godt have brugt din fine næse til at opspore mårlort lidt hurtigere ;)
Send en kommentar