Kursus.
Jeg skal på kursus i morgen. Frokosten på stedet skulle efter sigende være særdeles god, men jeg glæder mig måske nok så meget til at møde nogle nye mennesker og blive tilbudt nyt stof. Desuden slipper jeg for en lukker, og det i sig selv er dejligt.
Televisionsprogrammet ser ikke lovende ud, så jeg vil bruge noget aften på at prøve, at få bugt med min bogstavsblokade, og til det formål har jeg valgt at følge denne anbefaling.
Bliver det denne bog, der endelig får sat punktum for flere måneders læsevanskeligheder? Jeg håber det, for jeg er træt af at være ordløs på det plan.
Endnu et lægebesøg blev overstået i dag. Nogle forkerte tal er heldigvis blevet rigtige og det helt uden brug af magi, medicin eller andet. Fremad går det. Fremad.
Efteråret har tag i mig i dag. Jeg har haft køligheden i hælene og er nu krøbet i hyggetsættet og har også kokkereret en portion nødmad. Til aften spiser jeg tortellini med svampefyld, revet parmesan drysset over og en lille klat smør i bunden. Dertil en håndfuld blommetomater. Det må være det.
Forresten, er der ikke noget med en eller anden film med Al Pacino...
6 kommentarer:
Er der noget jeg er dårlig i, så er det kategorien film. Jeg har nok ik set specielt mange og så alligevel, men uanset så kan jeg sjældent huske hvilke og slet ikke hvem der har været med i dem. Håbløs, jeg ved det godt;)
God fornøjelse med kurset imorgen, det er altid værd at glæde sig til, uanset indhold så synes jeg altid man kommer beriget derfra, om ik andet så rent socialt. Og luftforandring har vi vidst alle godt af nogle gange:)
Jeg tror det er lige noget for dig, en film med Mick Jagger ;)
Og jeg ser, at du også har været i mad-nød og klaret den.
Håber kurset i morgen gik luft og liv.
Og at du får taget de livtag med bogstaver du har lyst til.
Pia: Tak skal du ha'.
Husejer: Det er det da bestemt, og så er Garcia også med :)
Håber du kommer igang med at læse. Godt kursus i morgen, men at skulle serverer frokost for dig, med dine kokke talenter, må være noget af en prøve, godt det ikke er mig.
God nat.
Garcia han styrer.....Så den imens sokkerne blev strikket
Håber, du får et berigende kursus i dag - og at bogen får tag i dig.
Send en kommentar