Et hemmeligholdt projekt.

I går fik jeg lyst til at lave gulerodskage. Første gang jeg smagte det, var for flere år siden, hvor jeg sammen med Amerigo kom forbi en af de første butikker, der solgte biodynamiske grøntsager og tørrede bønner og linser i lange baner. De havde også gulerodskage, og den var så god, at englene sang og dansede.

Så gik jagten ind på at finde en opskrift på en gulerodskage, der ville blive ligeså god. Vi prøvede mange forskellige opskrifter, og eksperimenterede senere selv med nødder, rosiner, plantemargarine, olie og meget andet.

En dag, da jeg kom hjem fra jobbet, havde han fundet de vises sten, og havde ramt den rigtige kombination. Resultatet blev nedfældet på papir. En sirligt håndskreven opskrift forfattet på italiensk. Gemt i årevis.

I går var den væk. Jeg ledte overalt og konstaterede undervejs, at det nok snart er tiltrængt med oprydning i opskriftssamlingen. Men den italienske opskrift var og blev væk.

Jeg opgav næsten at lede mere, men kunne alligevel ikke lade være med at hive et par tynde hæfter ud fra kogebogshylden for måske...

Ud af gemmerne kom et lille tyndt hæfte, som Bjørnen og jeg havde købt, engang vi var til Cajunfestival i Tivoli. Vi smovsede os dengang i cheesecake, og købte så opskriftshæftet med hjem, som dog ikke indeholder opskriften på cheesecake, men tilgengæld en opskrift på Enola Proudhommes Famous Carrot Cake.

Afsted udover isen med mig. Jeg bagte kagen i går, og i dag blev den delt i to, hvoraf den ene halvdel er gemt væk, og den anden blev flækket og sammenlagt med halvdelen af ostecremen og resten øverst.

Puha, Enola Proudhomme, der måtte et meget stort glas mælk til at skylle efter med. Det kan man kalde en kage med gods i.

Opskriften er lige her, men som vanligt har jeg fusket lidt med ingredienserne. Jeg vil også til den anden halvdel, prøve at finde opskrift på en anden ostecreme, som er lidt mere syrlig.

Eventuelle forslag modtages med kyshånd.