torsdag den 27. september 2007

Gabende.

Nu står det der på sin nye plads. Gabende tomt og jeg er helt rundt på gulvet. For det første oplevede jeg noget så usædvanligt, at det blev leveret flere timer for tidligt, men heldigvis kunne jeg undværes et par timer før på jobbet.

Jeg styrtede hjem og flåede ned fra hylderne, tømte fryserens indhold ned i vasketøjskurven sammen forskellige glas og flasker. Grøntsagerne røg ned i tom kasse fra Aarstiderne.

Jeg var lige blevet færdig med at rydde en sti fra hoveddøren ud til køkkenet, da det bankede døren. Der stod det så det nye skab indpakket, nyt og uskyldigt. Hvilken fryd.

Da alt var på plads, og de var gået med det gamle skab, pustede jeg ud over brugsanvisningen. Derefter blev der støvsuget, vasket, og gjort ved inden drømmen gled ind på plads i mellem to skabe.

Og så blev jeg forvirret. For, hvor skal alt nu stå? Det eneste jeg på nuværende tidspunkt er sikker på er, at grøntsagerne skal være i den dejlige store skuffe nederst i skabet. Resten er nyt og uprøvet. Flaskeholder. Æggeholder. Hylde til store flasker. Hylde til små flasker. Mejeri her og mad på fade der.

Nu står det og kommer sig en time eller to, og så må jeg jo til at beslutte mig til, hvordan mit nye køleskabsliv skal indrettes.



4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Og så skal det vel også indvies med nogle dejlige kager/madretter mv. hvis jeg kender dig. Man vænner sig hurtigt til kendte systemer og nu med et helt nyt - så skal der et nyt system til

Anonym sagde ...

Tillyke med det nye skab! Her kunne køleskabet også trænges til at skiftes ud, det er skiftevis for varmt eller for koldt.... Men vi starter nok med et nyt komfur, da der lige nu kun er to kogeplader der virker! og der er altså meget af det rigtig gode der kun kan laves i en ovn!!

Anonym sagde ...

Ja, tillykke - håber du bliver glad for skabet.

Marianne sagde ...

Tillykke med det fine nye køleskab. Jeg håber det bliver fyldt med lækkerier til en dejlig weekend :-)