To skridt frem.
Og måske et tilbage. Er det der jeg er? Jeg ved det ikke rigtig. Vågnede flere gange i løbet af natten med syreregn stående i halsen. Mødte tidligt på en arbejdsplads, hvor mange ligger på langs, og resten deraf ligger vandret.
Gik tidligt, og vandrede hovedløst rundt i et lokalt supermarked og ventede på, at jeg skulle finde mig selv, mens jeg ind imellem trak små gisp.
Skrev undslående og undskyldende mails, og faldt i søvn på sofaen med katten i favnen. Vågnede, og slugte et banalt Bette Davis drama, og hev mig op.
Nu snurrer vaskemaskinen, og opvasken er sat i blød. Mad skal der laves, og om lidt kommer Bjørnen hjem med endnu en strikkekurv til samlingen.
Mens jeg har siddet ved computeren, har jeg opdaget, at jeg har været på Bloggen i mere end et halvt år, snart syv måneder. Da jeg startede, sprang jeg ud i det, ligesom jeg sprang ud i foråret.
Hold da op, hvor tiden er fløjet! Vælger man at anskue tingene fra den vinkel, betyder det, at det snart igen bliver forår. Den køber jeg - lige her og nu.
10 kommentarer:
Nemlig sådan skal det lyde.... det bliver forår igen... snart...
Tiden går utrolig hurtigt. Nu er jeg også glad for at jeg "sprang" ud samtidig med dig....... tænk hvilke oplevelser og bare tanken om alle de gode hverdage jeg har haft og som nu er dokumenteret.... Og lige kigger jeg ud af vinduet og ser over mod dig... Jeg kan se solen er ved at gå ned, men hold op hvor den lyser over hos dig...
Vist er foråret da lige om hjørnet ;)
Men det lyder råddent og voldsomt ubehageligt med små gisp i supermarkedet.
Er dog sikker på, at du passer på dig selv og ham Bjørnen holder nok også øje med dig.
Og som en trofast læser kan jeg kun glæde mig over, at du tog skridtet i sin tid for din blog er altid et besøg værd.
Så sprang vi ud omkring samme tid :-) Og hvor er jeg glad for at vi gjorde det.
Jeg håber du passer på dig selv for de små gisp lyder ikke så godt.
God aften :-)
jeg siger som husejer, pas på dig selv. Det kunne godt lyde som om, der er ved at stå et par influenzabaciller i kø til dig, desværre - men de er vist svære at undgå i denne tid. Ja, pludselig går der tid med det bloggeri. Læste lige dine første indlæg - det er skægt, når man synes man kender dig nu. Det udvikler sig løbende, det man skriver om. Det er vist meget naturligt. Man skal lige vove pelsen.
Pas nu på dig selv, og hold alle de pauser, du har brug for både med det ene og det andet. Dejligt at du fik denne blog i sin tid, den er rigtig rar at besøge!
Mon det er efterårs-sygen, der sniger sig ind på dig, Sifka?
Sørg for at være lidt god ved dig selv, ta' pauser og lad dig selv stå øverst på pleje-listen.
Foråret kommer vi nu nok til at vente en stund på, men kunne vi ikke ønske os en kridhvid og frostsprød vinter.
Søde Sifka, foråret kommer, det er sikkert :-) Undervejs er der lys derude...hos vennerne, på bloggene og hjemme i stearinlysets skær. Vær god ved dig selv eller få nogen til at være det :-)
Et halvt år på bloggen....jeg troede du altid havde været der...Knus fra Jylland
Tak for de rare ord og tak for al opmuntringen:)
Mens vi venter på foråret, er det altid spændende og hyggeligt at kigge på din blog og alle de andre, jeg følger. Hvis du har lyst, Sifka, ligger der en opfordring til dig hos mig :-)
Jeg er stadig glad for at du sprang ud som blogger, Sifka :-)
Send en kommentar