Eftersmæk.

Joss Stone skal ikke bebrejdes noget. Hun gjorde, hvad hun skulle og hun gjorde det godt. I dag sidder begejstringen over hendes fabelagtige stemme i baghovedet, mens resten af kroppen smerter og gør træt.

Jeg kom sent hjem i dag, som en bidsk, tirret et eller andet farligt. Mandefald igen, men nu er roen faldet over mig, og jeg er knap så farligt længre. Bjørnens laizzes faire holdning overfor aftaler, gør mig også irritabel ud over den almindlige grænse, så jeg er placeret her foran skærmen, mens jeg skrumler og brummer surt.

Det er hans tur til at stå for maden, og han drysser ind og ud for at vejre, hvad stemningen er til. Det er da simpelt nok. Kæmpeskildpadder, Toms Guldbarrer i forskellige varianter og et par marcipanbrød. Ja, hvad ellers, spør jeg bare!