Gå væk!
Sæt nu er ankommet. Natsværmervingerne vibrerer af forventning.
Det gør mig forfjamsket og pludselig fylder mine fejltagelser alt for meget. Jeg bliver flov og forlegen.
Hvor kunne jeg gøre det? Begå disse fejl. For sæt nu, så er det forsent. Jeg er parat til syndsforladelse og betaler gerne aflad i renter.
Måske er det for voldsomt at beskæftige sig med fysik og regning på samme dag, for jeg tuder af sæt nu-forestillinger, da trygheden træder til.
Jeg vinder dog igen terræn, tilbageviser tvivlen og præsterer, med dødsforagt, et rent badeværelse.
6 kommentarer:
Håber at sæt nu kan holdes i ave - ellers får du da et meget rent hjem.
Held og lykke i morgen, hvad tid skal jeg krydse fingre for at den brunøjedes fingre er magiske?
Om ikke en flittig besøgende er med på fingerkrydseriet, jo i den grad :o]
jeg krydser også for at den brunøjede har magi i fingrene...
Håber du får bugt med sæt nu inden natten, så du kan få sovet lidt.
Sæt nu er gået hjem og nu skal du sove :-) trygt og godt og herfra krydses fingre.
Sæt nu... skal ikke overtage. Ønsker om en god aften :-)
Jeg tror vi skal sy dig en 'sæt nu'-pose, som du kan proppe fa'enskabet ned i - det er ikke godt for miljøet med alt for meget toiletrens, ved du nok :o)
Den brunøjede skal nok klare sagen. Det kan du bide spids på.
Send en kommentar