Tiden kommer.

Det er helt forunderligt, hvad en time kan betyde. Jeg føler pludseligt, at tiden kommer i stedet for, at den går.

Jeg har ikke stillet på uret endnu, og hele tiden glædes jeg over, at kunne konstatere, at tiden er en time foran, og puha, klokken er mindre, end jeg lige umiddelbart tror. Dette er det eneste forhold, der gør sommertidsbegrebet acceptabelt for mig.

Det hele forstærkes yderligere ved, at jeg har fri i morgen, og ikke skal op før hønsene får sko på, og hanen galer.