To måneder.
I dag er der to måneder til juleaften, og jeg vil ha risengrød. Jeg koger grøden af italienske risottoris, og bruger fuldfed sødmælk. Kanelsukker og smørklat. Blåbærsaft.
Senere på aftenen bliver jeg garanteret brødflov, og går i køkkenet og skærer en skive maltbrød eller to, og råber Bjørnen op, for at tjekke om han også trænger. Brødet bliver strøget med den mørke krydrede æblesylt. Et glas mælk.
Og så vender jeg garanteret tilbage til min sofa, der flyder i strikketøj, blade og bøger. Indadvendt og distræt. Mig altså.
7 kommentarer:
Lyder som beroligende mad efter en sej dag - og en ganske avanceret opskrift må jeg sige.
Håber du er tilbage i sofaen og der ikke er nogle genstridige masker på Bjørnens tørklæde, som bliver meget flot, synes jeg.
Mine unger ville gå til af misundelse. De elsker risengrød og fatter absolut ikke hvorfor dumme mor synes det er en efterårs/vinterspise. Til gengæld stiller de sig tilfredse med en ordinær version lavet på grødris og forhåndenværende mælk samt et glas Ribena.
Aha risottoris, det må prøves :-)
Det er vist ikke kun dig, altså. Det kunne sagtens også have været mig! Og så mine unger. Og min mand. Bortset fra strikketøjet, altså! :o)
Det lyder lækkert, selvom jeg ikke spiser risengrød! Det er nemlig en af de få ting jeg ikke kan lide.
Men det lyder dejligt og som en god aften :-)
Det lyder som lækker mad med økologisk blåbærsaft og en rigtig hyggeaften.
Uhm, risengrød, selvom jeg nu foretrækker ris a la mande - der er mere flødeskum i ;-)
Men det er forbeholdt to aftner om året: juleaften og yngstes fødselsdag
Send en kommentar