Opbakning.

Den omgang fysioterapi trak trætheden frem. Jeg kan mærke, at der er blevet rodet med både knæ og nakke, ryg og skuldrer. Pyha!

Hurtigt hjem og benene op!

Nøglen i låsen, ind i entreen, og dér står, ganske uventet, Bjørnens taske dækket af den vanlige bunke af vanter og halstørklæde. Han selv ligger på sofaen og ser ynkværdig ud. Utilpas og vrøvl med maven.

Så er det, at jeg lige hanker op og drøner ned efter fornødenheder. Fikser en stor kop varmt og en god skive brød. Så kan han lidt igen, og drager opmuntret af til fiskedisken, som venter.