På jäkla vis...
Alle masker er forenet i ét hele og de er talt op. Først i sektioner og derefter i ét stræk, og de er alle tilstede på pinden.
Tungen lige i munden for nu går det løs med at famle sig frem med det sidste stykke. Det ligner stadig en sweater, men nu skal jeg i gang med 'short rows', 'wrap and turn' og hva'ba, men jeg er ved godt mod.
Selvom jeg har strikket lige siden, jeg var en lille pige, føler jeg mig som en ren novice. Indtil jeg begyndte på bloggeriet, undgik jeg behændigt besværlige ting, tynde pinde og opskrifter på udenlandsk, blev afskrevet på forhånd.
Det er altså slut nu, og jeg håber på et godt resultat af mine anstrengelser, samt at lyset fra mine eventuelle nødraketter, vil blive set, hvis det hele alligevel ender med at gå i fisk, på trods af min krumme hals.
5 kommentarer:
Jeg kigger ud af stue vinduet efter nødraketterne og så hopper jeg op på stålhesten og kommer med lasso og Yepppiiiiiii råb....
Hæ, hæ - her holdes der også øje med nødraketter, så fyr du bare løs ;-)
hæ-hæ... kigger gerne efter nødraketter, og ville egentlig også gerne hjælpe, men jeg aner ikke en dyt om strik... men jeg glæder mig til at se resultatet.
Jeg synes faktisk det er fantastisk som turene i blogland giver mod på at prøve nyt. Jeg er begyndt at strikke lidt, og har også noget sy-halløj på bedding...
Hep hep, jeg glæder mig til resultatet :-)
Jeg elsker din beskrivelse af dine genvordigheder - bare klø på eller hvad man nu siger, jeg er sikker på, at diverse hjælpeaktioner straks bliver iværksat, når raketterne lyset op, jeg kan jo desværre ikke se dem helt herovre.
Send en kommentar