Øvelser på asfalt.

Jeg øver mig i at komme træt hjem fra jobbet med et knæ, der føles, somom det er fyldt med grøn oasis, og efter dagens udflugt var jeg virkelig i kontakt med følelsen. Det virkede skam helt realistisk.

Bjørnen havde snuppet min cykel, men da jeg selv havde givet ham lov, var der ikke så meget at komme efter, så jeg tyede til bussen. Men kun til udvejen. Hjemvejen skulle spadseres med alle dens afstikkere.

Jeg startede med at forvilde mig ind i et tysk supermarked, der efter hvad rygtet sagde, lå inde med en hæderlig portvin, som sagtens kunne hældes i julekager og andet godt. Jeg kunne bare ikke finde vinen i virvaret og fortrak hurtigt, fordi jeg, som kunde, følte mig utilpas, mistænkeliggjort og uvelkommen derinde. Store ord måske, men jeg synes altså, at der generelt hersker en kedelig stemning.

Lidt film måtte lejes, men jeg undgik behændigt en skjorte, der hang fristende foran mig i en lille biks af de lækre.

Derimod røg der både dit og dat i kurven hos grønthandleren. Granatæbler, søde kartofler, rosmarin og rosiner af forskellig slags. Og så traskede jeg hjem igen.

Og tog straks afsted igen, for biblioteket havde meldt sig med en bog, jeg har glædet mig til længe, men mere om den, og hvad der ellers forgik på resten af denne lille tur i lokalmiljøet, må jeg vende tilbage til, for nu skal der laves noget mad.