Italiensk jul for begyndere.

Jeg har holdt jul i Venezia engang. Jeg fravalgte jul med egen familie for at tage med Amerigo, så han kunne holde jul hjemme, det lille pus. Så langt så godt.

I dagene op til jul spurgte jeg indgående til traditioner, julemenu og alt det der. Amerigos mama var kogekone, og skulle lave et brag af et festmåltid. Med fyldt kalkun og hundrede andre lækkerier, og jeg glædede mig til hver eneste én af dem.

Julen lander, og vi befinder os på det legendariske fiskemarked i nærheden af Rialto, hvor Amerigo går søgende rundt. Han ledte efter ingredienser til Spaghetti Vongole, for nu, hvor det var jul skulle vi vel have et eller andet. HVAD?!

En forfærdelig misforståelse var kommet i mellem mig og mit luculliske julemåltid. Amerigo havde nemlig fået den forståelse, at når jeg nu havde opgivet julen i Danmark, så var jeg nok også ligeglad med en italiensk. Han havde derefter pænt takket nej til Mama, da invitationen til helt hysterisk lækker julemiddag, var blevet overbragt, og da jeg ikke talte italiensk overhovedet, kunne jeg jo ikke gribe ind i tide.

Så der sad jeg med min iøvrigt meget delikate Spaghetti Vongole, men milevidt fra julekalkunen jeg havde drømt om i dagevis.