Ih, du milde morgenrøde.
På vej mod en fredag, på vej mod en weekend, og jeg glæder mig måske en lille smule mere end sædvanligt. Jeg har haft meget i sving i løbet af ugen, og det kan jeg mærke i nakkemyoserne, samt se det på min højre hånds pegefingers yderste to led, der insisterer på at være kontrære. Dem om det, jeg vil have overstået en fredagsfire i en ruf.
Morgenrøden farver reolen svagt rosa, og det ser forfærdeligt indbydende ud. Min udsigtshimmel er orangerød, men det holder ikke i længden. Op ad dagen kommer det grå tilbage, og det drypper med kolde dråber ned på den sorte asfalt, som faktisk kan blive temmelig varm om sommeren.
Dagen går i lange seje, men hyggelige, træk, men endelig bliver frakken knappet og klokken fire. Vær velkommen weekend, jeg er på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar