Kat i et suppekøkken.

Jeg fortrød voldsomt, at jeg havde raskmeldt mig til i dag. Fy føj, det var slemt, at skulle ud af døren, men ud kom jeg, og dagen blev taget i bidder, time for time. Jeg efterlod et spørgsmåltegn ved mit navn i morgen, men nu får jeg se.

Hjemme i køkkenet var der kommet grøntsager, og det passede fint, for suppelysten er meget stor, når man arbejder med rusten hals og de andre skavanker der følger med en god gang influenza, forkølelse eller, hvad det nu kaldes.

Oprydningen resulterede i en suppegryde fyldt med savoykål, hvidløg, porre, kartofler, gulerødder, saft af klementinere og persille. Den står nu og snurrer lystigt på ilden, og senere ser jeg, hvad der videre skal ske.

Nattegudinen har, lige siden jeg tog hul på projektet, løbet jamrende rundt om benene på mig, men hver gang jeg smider en luns grønt ned til hende, glor hun undrende på mig. Og jamrer videre. Jeg ved hun trænger, men det grønne hun vil have, skal helst være vissent, og det har jeg desværre ikke meget af. Så hun må jamre videre, indtil vi får fat i den potte kattegrønt, der selvfølgelig var udsolgt, der hurtigt opnår den grad af vissenhed, hun foretrækker.