Skt. Petersborgris.
Mad må der også til, man kan ikke leve af strikkeprøver alene. Mens jeg sad og afprøvede ting og sager, kogte jeg en portion ris.
Bagefter hakkede jeg skalotteløg og to fed hvidløg. Derefter strimlede jeg et par af de gode red core gulerødder fra grøntsagskassen. Disse ting blev vendt i olie på en meget varm pande. Efter en tid kom jeg citronsaft og revet citronskal i. Da alt var svitset pænt, vendte jeg de kogte ris i blandingen på panden. Lidt mere salt og flere drej peber.
Hvad har det her egentlig med Skt. Petersborg at gøre? Jo, for hele molevitten blev dampet med grøn Kusmite - Skt. Petersborg og til sidst tilsat en pæn slat ærter fra fryseren. Vi spiste det sammen med et par af Shabbys gode boller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar