Tør tønde.

Jeg har et øjeblik fyldt op med ubeslutsomhed. Jeg tager tilløb, men synker tilbage igen, og falder i staver, som en meget tør tønde. Jeg har sovet længe, men det var nødvendigt.

Lyset er behersket, og jeg kan ikke se, hvad der er foran og bagved. På katten. Tingene står så stille, og jeg er tom. Hvad skal der ske, her og nu, har jeg aldeles ingen anelse om.

Jeg læner mig lige tilbage igen.