Nordpå.

Jeg lever i en storby med Metro. Storbyen er beliggende i den del af verdenen, hvor snevejr forholdsvis ofte forekommer. Alligevel skal jeg opleve lange ventetider og omlægninger af både Metro- og togdrift, på grund af en smule pjatsne.

Jeg fik lokket Bjørnen med på ekspedition, og det var mit held, for allerede mens vi ventede på stationen, var jeg klar til at vende om. Forenden af trappen, der fører ned på stationen, var der pivkoldt. Trækken, der susede gennem hele det underjordiske stationsområde, skal nok sørge for, at dette ikke tilbyder sig som varmestue for passagerer og andet godtfolk. Men nu havde vi jo klippet, og på et tidspunkt kom vi da også videre.

Toget var pakket, og jeg blev mentalt kortåndet, håndsky og vild i blikket. Da vi slap ud, var stationerne ligeså velbesøgte, så jeg var ganske smal om næbbet, da vi endelig kom op til overfladen igen. En bus hjem, når det blev aktuelt, var ikke et alternativ, men en nødvendighed.

Men jeg fik mit garn, og vi fik købt ind til gode stunder i påsken. Den første af disse er just afsluttet. Et måltid med rødbedebrød, æg og karrysalat. Gode ting, der klædte hinanden.