Påskekylling.

Kyllingen var alle pengene værd. Måltidet var gudeskønt, og jeg kan dårligt rokke med ørerne. Ligenu er jeg klar til at love aldrig at købe andet end økologiske kyllinger. Erfaringen siger mig dog, at man aldrig skal sige aldrig, men det skal ikke forhindre mig i at forsøge.

Kyllingen blev stoppet ud med et stort bundt rosmarin og en citron. Den blev brunet i den sorte, og derefter smed jeg to rodløse skalotteløg med skal ved, samt en slat dessertvin, der var ladt tilbage fra julen. Den har tjent godt som smagsløfter i ny og næ. Da vinen var dampet af, tilsatte jeg vand, fløde og mælk, lagde låget på, og lod den sorte småsimrer sig gennem et par timer.

I ovnen stod samtidig en hel bradepandefuld små tomater og hyggede sig ved lun varme cirka 175 grader. De havde fået tilsat et svirp olivenolie og et drys kryddersalt.

En håndfuld gulerødder havde fået en tur gennem rivedjævlen, hvorefter strimlerne blev vendt i olivenolie på en varm pande og derefter tilsat lidt rosmarinsirup. Derefter drysset med salt og peber.

Kartoflerne blev bare vasket grundigt og derefter kogt med skræl på.

Jeg havde på opfordring lavet en portion citronsovs på den helt gammeldags og fede måde. Smør og mel i kasserolle bages sammen, og spædes langsomt op med mælk. Koges igennem cirka 7 minutter, og smages til med salt og peber. Lige før servering piskede jeg en slat fløde i, og smagte det til med masser af citronsaft.

Bjørnen har ryddet potter, pandet og brædder af vejen. Skyllet af og vasket bordet. Jeg skal bare hygge mig, og hive aftenfreden ind i dybe drag.