Tidsinvestering.

Jeg kastede mig ud i det nye garn, og regnede ikke med de store forviklinger, men her tog jeg fejl. For strikning er ikke bare strikning længere. Det er investering. Af tid. Af tanker. Af fingerforbrug.

Jeg nærlæste opskriften, og mente også at have fanget ideen i den altafgørende kantmaske. Det havde jeg også, men stolede ikke nok på det. Derefter begyndte jeg at rode mig ud i forskellige muligheder. Andrea havde allerede været der, og kunne vejlede et pænt stykke af vejen, men jeg havde åbenbart stadig lyst til at rode rundt i det.

Tilsidst var jeg overbevist. Jeg skulle løfte den først maske på hveranden pind løs af, og den sidste maske skulle strikkes vrang. Og så begyndte jeg for alvor. Seks til otte pinde oppe ændrede jeg mening. Det haltede i den ene side, og endelig indså jeg, at jeg altså havde haft fat i den rigtige løsning fra starten. Første og sidste maske skulle løftes vrang løs af på hveranden pind. Godt så!

En stund strikkede jeg videre. Men blikket flaksede hele tiden ned på det forkerte udgangspunkt, men jeg ignorerede det hårdnakket. Indtil næste gang blikket ramte åstedet.
Og sådan fortsatte det, indtil jeg lukkede aftenen ned, og gik i seng.

Nej, jeg har ikke drømt om det i nat, men under avislæsningen hertil morgen, måtte jeg mellem hver læst side, lige kaste et sideblik i retning af det famøse halstørklæde. Opslagstråden var lidt for lang, så jeg bestemte mig for, at hvis jeg klippede den ned i mere omgængelig længde, ville det være ensbetydende med, at jeg IKKE ville starte forfra. Godt så!

Ti minutter senere klippede jeg tråden. Fem minutter senere hev jeg rundpinden ud! Efter endnu en stund var aftenens værk pillet op, og jeg var begyndt forfra.

Jeg var en aften i selskab med en flok meget dygtige og erfarne strikkere, og fra én af dem hørte jeg for første gang en positiv tilgang til det at pille op. Gør dig selv den tjeneste at investere den tid i det, som det tager. Noget i den retning var det vist, men ligemeget med, hvordan ordene nu faldt, ideen i dem har sandelig bundfældet sig i mig.

Forleden dag investerede jeg tid i at finde de to mest perfekte eksemplarer i en kasse med helt ens kopper. De var nedsat til fem kroner stykket. Materialeprisen til halstørklædet, samt tids- og fingerforbruget er langt højere, så come lige on! Gør mig selv den glæde, og det gjorde jeg så.