Hjemvej.

Jeg har holdt skarpt øje med kirsebærtræerne, og alligevel er det lykkedes for dem og springe ud i hvidt flor nærmest fra time til time, mens jeg har passet de kommunale legeklodser ovre på Havnen. I morges var det stadigevæk et lysegrønt skær med enkelt hvide nister, der ventede omkring hjørnet, men på hjemvejen var det helt og aldeles anderledes.

Det vil glæde en gammel bryggekone, som i sin tid gav en hånd med ved plantningen af de mange træer, og hvor var det godt at de gad. Blomsterne er nu kommet igen. Større, vildere, hvidere.