torsdag den 29. maj 2008

Fortjenstmedalje.

Jeg må sige, at der kæmpes med maner i hytten her. Sideløbende med at jeg tager mig af den forhistoriske dyrepark, knokler Bjørnen på med skiftevis årsprøve og eksamen. Han har heldigvis arvet moslegenet, og han bruger det!

Jeg selv har haft en forholdsvis fredelig dag, hvor iltcirkulationen har fungeret upåklageligt. Solen har haft rigtig meget plads til at folde sig ud, og det brede smil har ligget lige for. Derfor skal vi stryges med hårene, klappes på skuldrene, forkæles.

Jeg cyklede hele den lange, lige vej over broen, og besøgte bagsiden af Tivoli. Jeg vidste lige, hvad jeg gik efter, var hurtigt ude igen, og på vej hjemad med rovet.

Om lidt henter jeg nye kartofler, rabarbere, agurker, champignon, jordbær, samt tyk piskefløde. Derefter skal jeg i køkkenet. Og lege.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

god tur og fornøjelse i køkkenet..Sifka det lyder lækkert

Andrea sagde ...

Hmm - er fortjenestemedaljerne med det der lyserøde lækre skum og den lille klat frugt?

De er gode - i miniformat ;)

Unknown sagde ...

Flot! Jeg øver mig i selvforkælelse :-)
Elsker , du skriver, at du skal lege i køkkent- din mad må smage så godt :-)