tirsdag den 20. maj 2008

Lynnedslag.

Bagefter står tegnene tydeligt. Jeg tager hjemmefra med en elefant på bagagbæreren. Da jeg runder hjørnet, opdager jeg, at det i virkeligheden er en sabelkat, og det faktum fylder resten af turen. Hvordan jeg nåede frem, aner jeg dårligt, men jeg nåede frem. Og jeg fik hjælp til at glo bæstet direkte i øjnene. Og jeg nedstirrede den, til den klynkede.

Bagefter tog jeg frokosten med, og jeg er nu hjemme igen, flere timer før tid. Jeg er træt, for nemt var det ikke, og prisen for slagsmålet var en øjenmigræne, der nu langsomt klinger af. Men jeg sparkede røv, gjorde jeg!

5 kommentarer:

Lotte sagde ...

Sabelkatterøvsparkeren Sifka har sejret!!!
Godt at læse, du tog kampen op og vandt - og øjenmigrænen forsvinder jo heldigvis igen :-)
Kram og et klingende 'Godt gået'!

Andrea sagde ...

Godt gået sabelkattebekæmper!

Skulle dyret mod forventning vende tilbage ved I nu begge, hvem der er stærkest!

How are the beans? Mine pralebønner er stærkt på vej ;)

Anonym sagde ...

Hvor godt du sparkede igen...Hvor var du, da det skete? jeg var på Amager i dag og kunne have hjulpet med et ordentligt spark, og ville have gjort det med glæde.

Sifka sagde ...

Tak for kram og opmuntring. Det kom lidt bag på mig, at det var en sabelkat jeg havde på slæb.

Anne, jeg var på vej til arbejdet, og fik god hjælp, da jeg nåede frem. Men tak for dit venlige tilbud:)

Anne sagde ...

Sådan!
Den skal bare ha' et hård los lige mellem øjnene, og så lade dine være!!