Første skridt mod Sankthans
Jeg begynder med en dressing. Olivenolie, sherryeddike, salt, peber og orangepeber. Er jeg mon blevet afhængig? Juliennestrimler af citronskal. Så står jeg, og glaner lidt ud i luften, hvorefter jeg kommer dijonsennep i skålen! Bagefter tomatketchup!
Tid til at gå rundt igen. Der er to muligheder, glo ud i luften, eller gå rundt. Nu går jeg altså rundt, og vender lidt efter tilbage til køkkenet for at tage vasketøj ud af maskinen. Nej se, der står en dressing! Hakker purløg og dild, som jeg smider i skålen.
Der var noget med noget vasketøj, ikke? Det kommer ned i en kurv, og får derefter lov til at stå i gangen og glane. Mens jeg glaner, og bagefter kommer cremefraiche i dressingen. Nu må jeg hellere stoppe inden det hele, går hen og bliver affaldsværdigt. Jeg smager lige. Det smager faktisk godt. Godt og grundigt.
Nå, det var det der vasketøj...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar