Fuld af farver

Jeg strikker farverigt. Garnet er en gave fra Andrea og nu bliver det til endnu en lille bluse til Septemberalfen, som måske kan gå hen og blive en Oktoberalf. Om det bliver september eller oktober betyder mindre, bare at det hele ender godt.

Jeg håber også, at jeg ender godt. I morges landede en invitation til omsorgssamtale i næste uge. Tør jeg skrive, at mit indre nu er en stor dirrende nervøs nerve? Selvom udgangspunktet for samtalen er omsorg? Tør jeg indrømme, at jeg næsten bliver en lille klynkende undskyldning for mit eget helbred?

Dette er en del af den vidunderlige cocktail, som stress er lavet af. En del bryder straks sammen i angst og bæven, skyldfølelse og selvbebrejdelse. En anden del er afslappet, afklaret og selvsikker. Jeg taler fornuft til mig selv, men nerven dirrer videre. Merde!