tirsdag den 29. juli 2008

Gudinden

Jeg fatter det ikke! Hun skal absolut ligge og ligne noget, der har det alt for varmt inde i en af de stuer, hvor temperaturen efterhånden er havnet på 29 grader. Hvis hun bevægede sig over i den anden side af lejligheden, kunne hun nyde en lavere temperatur, skygge, samt en afsvalende brise i ny og næ.

Jeg ved godt, at det siges, katte elsker at slikke sol, men jeg kan også godt se forskel. I formiddags, lå hun på spisebordet og elskede solstriberne, men nu ligger hun under spisebordet, som en stor bunke støn af varme.

Det eneste, der kan få hende på poterne, er når jeg rumsterer med at lægge vasketøj sammen, så tror hun, støvsugeren også skal frem, og den kan hun simpelhen ikke fordrage.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Så vidt jeg kan forstå, rejser du på ferie i det jydske. Ha det godt , nyd det hele og pas på dig selv.

Anonym sagde ...

Det må da være vane -- hvad med at prøve at flytte hende? Eller hvad med at stille støvsugeren over i solsiden, tændt! bare nogle minutter?

Sifka sagde ...

Tak Miri, du kan tro at jeg skal nyde det:)

Donald, God ide!