søndag den 20. juli 2008

Kælderkartoffel

Jeg havde engang for rigtig mange år siden den store fornøjelse, at opleve en madfreak fremtrylle en vidunderlig 'tre retters' i en kælder. Min ven, madfreaken, havde to gamle gasblus til sin rådighed, samt nogle bulede potter og pander.

Så vidt jeg husker, fik vi noget med rejer til forret, men de nærmere detaljer fortaber sig lidt. I hvertfald fik vi en grydestegt roastbeef serveret med små kartofler, der også havde fået en omgang i en velduftende oliveolie, samt nogle friske urter af dem med lidt træ i stilken, hvidløg i fed, salt og peber. Ned med det hele i en kasserolle, låg på og varme under.

Desserten bestod af..., ja, enten var det lækker chokolade, eller måske ligefrem chokoladekage, indkøbt på en af Københavns hotteste madgader. Gudeskønt var det, og det er et af de bedste måltider, jeg nogensinde har fået. Grunden til at jeg husker hovedretten især, er fordi at jeg faldt fuldstændig for de små kartofler, og måden de blev tilberedt på var også ny for mig. Det smager bare så godt.

Hele måltidet blev ledsaget af pragtfulde vine, for det flaskede sig så heldig, at de to gasblus faktisk var en del af inventaret i en vinkælder.

4 kommentarer:

HANNE sagde ...

Uhm, det lyder en snert af romantisk middag :O

Sifka sagde ...

Narj, vi var venner:)

Unknown sagde ...

Når jeg har en rest andefedt til overs (det har man jo tit ;o), så på panden med det, nye kogte kartofler (med skrald) på, sammen med rosmarin (det er dem med grenene), god salt. Ryste, riste, ryste, riste - det er vidunderligt.

Du må gøre gengæld Sifka, altså til din ven :D

Sifka sagde ...

Sister, det lyder fileme godt. Når jeg skriver urter med træ i stilken mener jeg enten rosmarin eller timian, så man vælger frit sin favorit;) Gengæld, bliver lidt svært, men det er en anden historie.