mandag den 11. august 2008

Dag 2 København, formiddag

Anmeldelse af stjålet cykel. Ventetid i røret. Jeg havner i den forkerte afdeling, og venter videre i røret.

På køkkenbordet venter kaffen og et godt stykke brød med en af mine favoritoste, Västerbotten, svensk når det er rigtig godt. Lige netop dette stykke viser sig at være nærmest perfekt. Ikke for grynet, og ingen kradserier i ganen. Der er rigeligt til hele ferien, heldigvis.

Endelig havner jeg i den rigtige afdeling, og anmeldelsen går glat igennem, det er service af bedste slags, jeg præsenteres for. Venlig, hurtig og svar på alle spørgsmål. Også de dumme!

Nej, det er ikke min cykel. Det er Bjørnens. Nej, det er ikke selvbyggeren, men den gamle. Gammel og gammel, den er en lille håndfuld måneder mere end ét år. Cykler bliver sjældent ret gamle i vores lokalmiljø. Underlig nok, når de altid lige at overskride ét-årsgrænsen.

Da jeg, et øjeblik efter, står i køkkenet, plinger erstatningen ind i mailboksen. Kom ikke her!

Ingen kommentarer: