søndag den 10. august 2008

Familiekat

Nattegudinden har en fætter i Hørning. Han skal forestille at være en kat, men måske er han en hund, når det kommer til stykket. Man kan godt komme i tvivl. Han er i hvert fald fin. Og hvid. Og sød, når der ikke lige er gavebånd i farvandet.

Hans blik viger ikke for noget, og han stikker gerne snuden helt frem. En dag havde alfens mor ikke lige tid, da han ville lege med gavebånd, og verfede ham lidt af vejen. Sanktionen faldt øjeblikkeligt som et hammerslag. Han tissede på hendes taske! Godt, grundigt og eftertrykkeligt!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

På bibliotekt havde vi en hjemmelåner, hvis kat ikke kunne lide lydbånd...i hvert fald tissede den godt og grundigt på vores udlånte materialer...sikke en stank der bredte sig, da vi fik åbnet for posen :-)

Andrea sagde ...

Fætter Hvid er da en værre en, men sikke en flot fyr og sikke nogle kyllinger han og Natgudinden kunne få.

De ville helt sikkert kunne gøre sig gældende her