Italienske øjeblikke

Fra Skanderborg til Århus. Sultne, tørstige, og beslutsomme styrede vi nærmest direkte mod Åen. Italiensk, igen. Samme sted. Ingen tvivl om den sag.

Vi fik et bord med udsigt. Direkte ned i stedets hjerte. Køkkenet. Herlige kokkerier, lige til at tage og kigge på. Skønt med en appetizer for blikket, mens ganen læsker sig i solbærsaft, rosevin, isvand og friskbagt brød til dyp i gylden olivenolie.

Snart efter kommer de store tallerkener. Min taglioni med laks, citronolie, fløde og rigtig purløg. Ikke tynde lysegrønne stilke fra en potte, men kraftige mørkegrønne strå, skåret i mundrette stykker. Alfens mor fik pizza med parma, champignon, kantareller og trøffleolie. Hun kunne ikke spise op, så jeg blev påtvunget en pæn smagsprøve. Det var så i orden, for jeg havde kun spist en meget let omgang morgenmad, for efterhånden flere timer siden.

Velsmag, velsmag, velsmag, så der var heller ikke plads til desserter denne gang. Jeg er solgt til det sted. Dyrt? Mjoh, vi taler om et snit på 150 for en pæn, velsmagende portion mad, samt et glas et eller andet. Lige nu er jeg mere interesseret i om det nogensinde vil lykkes os at få smagt en dessert.