Nu kører koteletten

Mandag formiddag i køledisken, ligger en pakke økologiske nakkekams- koteletter og keder sig til næstsidste salgsdag, og så kommer jeg. De er allerede klistret til med orange mærkater, men de ser pæne ud, og jeg kommer til at tænke på noget, Andrea en dag snakkede om. Man kunne jo bare hakket sit kød selv! Nå ja, i foodprocessoren. Fordelen ved det, er jo klart, at man lige nøjagtig ved, hvad der er kommet i farsen.

Og fars blev der lavet. Rørt med æg, havregryn , hvidløg, rosmarin, mynte og kværnet peber. Jamen, jeg må jo indrømme det. Jeg drak en øl i går. Det vil sige næsten. Der var en pæn slat tilbage i flasken, som bare var blevet efterladt på køkkenbordet efter middagsmaden. Den røg i farsen, sammen med resten af flødeskummet fra gårsdagens æblekage.

OMG, går det godt? Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, men umiddelbart tegner det pænt. Det dufter også helt vidunderligt af mynte og rosmarin. Jeg undrer mig i mit stille sind, og tro mig der er stille, over hvorfor jeg ikke har kastet mig ud i hjemmehakket noget før. Nogen gange er det godt at få sparket nye ideer direkte ind i kisten.

Farsen trækker nu vejret på køl, mens jeg vasker op, og gør klar til kartofler i fad med oliven og tomater.