Omvej

Lykketimen er den, jeg befinder mig i, på omvej hjemad. Jeg slår lige et sving omkring haven og Fælleden. Der køres heftigt ræs på de smalle grusstier, men jeg er kold, og standser op for at tage billeder.

Rødt hegn, røde hyben, røde brombær og masser af gule blomster. Træk vejret dybt, og hold fast i følelsen. Efter det, er der kun et maltbrød mellem mig og hoveddøren. Brødet er mørkt og dufter godt.

Sommerbukken er i stald, og jeg har fjernet gårsdagens spor i køkkenet, så der nu er plads til nogle nye. Vasketøj lagt sammen, og nyt lagt til snur i maskinen. Lasagnen hives ud, og ovnen tændes.

Lykketimen er den, jeg befinder mig i, på omvej ved computeren. Jeg slår lige et sving omkring de sidste udmeldinger, mens jeg synger sammen med Neil Young. Højt. Rammer endda en andenstemme i ny og næ.

Der er rod med netforbindelsen, så måske venter der flere omveje, inden dette indlæg ryger videre. Ventetiden udfyldes med strik og flere andenstemmer.

Don't let it bring you down...