Blidt

Jeg går stille hjem gennem det tidligste mørke. Dråber daler blødt, og rammer overfladen på kanalernes sorte vande. Jeg trækker vejret dybt, og mærker, at den tætte hjelm af hovedpine er forsvundet.

Der er bunker af meditation på alle hylderne, og for en stund kan jeg vælge og vrage, fordi jeg trænger.

Jeg daffer fornøjet hjemad og mærker de blide dråber, der rammer mit ansigt, samt hovedskallen, der igen har fundet sin sædvanlige form. Trækronerne svejer sig grønne i lyset fra den sidste gadelygte. Om et hjørne er jeg hjemme. Igen.