Fredagsfart

Hold da helt op en nat! Benene værkede, og ingen kære mor, syg moster eller afslapningscd'er kunne gøre noget ved det, så det endte med, at jeg famlede mig frem til medicinskabet med alle de små hvide vidundere. Og så var der fred!

Alligevel skyede jeg Metroen, og tøflede afsted over Volden hertil morgen. Tidligt, tidligt, i myldretiden mellem ænder og joggere. Sneglene var åbenbart for udmattede i dag, for de var ikke at se nogen steder.

Der var ikke mange solstråler i tårnene, og jeg gungrede godt til i broens planker, mens jeg inderligt tænkte på hjul igen.