Fumagallifarvet

Suppen blev dejlig. En blid smag. Sødmefuld, som man nu bliver på det grundlag. Jeg kom til at hælde en sjat øl i. Den står alligevel bare i køleskabslågen, og venter på, at skulle deltage i noget brødbagning, når jeg når dertil.

Farven blev noget helt for sig, dyb orangerød, og minderne om en klovn, der engang for længe siden tryllebandt mig fuldstændig, dukker op. Jeg er ellers ikke til klovner, overhovedet. Men Fumagalli kunne. I den grad. Få mig til, sammen med en yngre udgave af Bjørnen, at skrige højt af grin.