Oppefra og ned

Ugen har været bøvlet nok til at sætte sig på tværs i systemet, for jeg vågner meget tidligt, træt og ikke klar til noget som helst. Men heldigvis er det jo lørdag, og jeg svimler omkuld i en besynderlig tandlægedrøm, som gæstoptræder med mellemrum.

Vågner igen, og kvier mig ved tanken om, at skulle op og afsted. Men heldigvis er det jo lørdag, og jeg synker sammen i fornøjelse over det faktum, som jeg har så svært ved at fatte hertil morgen.

Endelig synker det ind, og sammen med sollyset læser jeg avisen i fred og fordragelighed.

Det er tid til parterapi for mig og fødderne, og det er en lettelse at blive skåret fri af tørkelandskabet, der har slået dybe revner og sprækker. Men der er fremgang at spore, og jeg bliver sent afsted på silkehud og lækker blødhedsfornemmelse.

Min havemakker og jeg tager på pilerov i omegnen, og tilbage i haven forsøger jeg mig frem i kunsten at lægge forår i jorden. Jeg gør først ét, men ændrer taktik til noget andet. Står tilbage på kanten af bedet, og holder vejret i håb om succes, men den slags skal jo have sin tid, så jeg griber en greb i stedet, og trækker vejret igen i dybe velgørende pust. Det er rent ud træningscenter.

Regnen falder pludseligt, men ikke uventet, og vi skilles for dagen, haven, makkeren og jeg. TrilleNyx venter ved lågen, og jeg kører rask ud i lokalmiljøet for at købe ind. Lax, spinat, fløde, pasta og maltbrød havner i kurven, og jeg vender snuden hjem til en hurtig varm bruser, og derefter en lille en på øjet, mens jeg ser italiensk prisvinder.

Aftenen er faldet på, og køkkenet venter med færdigvask i maskinen, og ufærdig opvask i baljen. Men der er også lørdagsøl i køleren.