Orkanens øje

Stilhed. Halvvejs.

I morges vadede jeg nærmest ud i en kasse grønt. Heldigvis var der tid til rigtigt at nyde synet, inden TrilleNyx vrinskede. Det er godt at gå hjemmefra på et grønt indtryk.

Brugte formiddagen på et kursus, som ikke var en eneste dråbe af tidsspilde, men i stedet satte nye tanker i svingninger. Tilbage på jobbet, hvor der var mandefald både her og der. Den viden tikkede først ind efter endt kursus. Heldigvis, for ellers havde man måske være lidt fraværende i blikket.

Nu er jeg hjemme igen. Sidder og hænger ud foran skærmen, og læser løst og fast. Om lidt rejser jeg mig, og går i køkkenet forklædt som Den Hvide Tornado, som jo som bekendt snildt fjerner en bunke eller to.

Om lidt. For lige nu sidder jeg i total stilhed før stormen, og læser løst og fast.

Hoveddøren smækker bag Bjørnen, som konstaterer, at katten har ædt halvdelen af den resterende æblekage. Tornadoen rejser sig, og hvirvler sig uskyldsren videre.