Kedeligt er det ikke

Der er stadig krudt i mig, selvom dagen i går var lang. Til gengæld kunne jeg nøjes med en almindelig arbejdag i dag, hvor jeg godt nok måtte, om ikke løbe rundt, så gå en hel del flere skridt end normalt.

Indtil videre stortrives jeg dog med forholdene, også selvom der er skub på. Føler mig anvendt på den gode måde, om man så må sige. Heldigvis.

Meeen, jeg synes alligevel, at det er ualmindelig fedt at komme hjem på egne gulvplanker, hvor tiden gerne må stå lidt stille mens jeg hygger mig her helt ud i de revnede fingerspidser.

Jeg laver pasta og kødsovs, herhjemme kaldet morfars, opkaldt efter min far, Bjørnens morfar, der var en mester til denne ret. Og for filan, det tegner godt.

En gryde er proppet op med hakket oksekød, resterne af råkosten, en flok champignon i skiver, masser af løg og hvidløg og en dåse af de flåede tomater. En sjat ribssnaps røg også med i gryden. Salt, peber og spansk paprika. Huj, der er gang i duftene

Og så er der ild under en grydefuld vand til pappadellen, som jeg stadig ikke er kommet mig over.

Bagefter?