mandag den 22. december 2008

Bjørnetjeneste

Inden, at jeg får set mig om, er dagslyset på retur, og jeg sidder midt i alle indkøbene, og falder i staver. Mediterer over det gode liv, og den kommende jul. Jeg er træt, ligenu, men dagen er langtfra slut endnu. Heldigvis. For jeg har stadig ting på listen.

Det går fremad med knæet, men op og ned af trapper er det stadig usamarbejdsvilligt og klynkende. Og hvis jeg ovenikøbet bærer på meget mere end en flaske portvin og en pose katteguf, bliver det værre. Og bagefter er jeg altså træt. Ligenu dobbelt så træt, for jeg har taget turen to gange.

Jeg sætter virkelig pris på, at jeg har Bjørnen med til at slæbe indkøbene hjem, og op af de besværlige trapper. Hans tur til hospitalet gik iøvrigt godt, og alt var som det skulle være, så nu er der igen lang tid til næste besøg, sådan cirka et år. Jeg synes bare, at han er sej.

Nåmen, jeg må vel hellere se at få samlet staverne til en tønde, og mosle lidt videre.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dejligt at det gik godt, du har ret han er sej - og så er han min bror:0) Hvad er det for en fin bjørn?

Sifka sagde ...

En sej isbjørn, købt i Inblik på Christianshavn, til Bjørnen forståes;)